Fra slidt soppebassin til nyt flot anlæg

 

Mange steder findes ældre slidte soppebassiner eller anlæg i parker, der med fordel kan genskabes. Den hurtige genvej er blot at lappe på det gamle, men en smartere løsning er måske at tænke helt nyt?

 

Det gjorde de i byen Worcester i Storbritannien, da anlægget i deres “Gheluvelt Park” var slidt ned og ikke længere trak ret mange gæster til anlægget. Flere leverandører af swimmingpools og springvand blev inviteret til at komme med forslag til en ny løsning, og Vortex vandt konkurrencen og opgaven med at bygge et nyt anlæg.

 

Enkelte dele af det gamle anlægs vandbehandlingssystem kunne genanvendes, men det meste blev fjernet og erstattet af nye elementer – nye vand-features, nyt styresystem, nyt fundament, ny belægning og nye kunstige sten og klippestykker. Sidstnævnte ser fuldstændigt naturlige og ægte ud, men her kan man ikke slå sig eller komme til skade, for de er lavet af et særligt farvet gummimateriale.

 

Det nye parkanlæg er blevet en kæmpe succes på alle måder. Der kommer flere mennesker end nogensinde før og de bliver på stedet meget længere end tidligere. Vandanlægget i denne del af parken virker nu som en magnet og er et samlingspunkt for børn, unge og voksne. Her mødes familier med tæpper og madkurve og tilbringer timer, fordi selv de mindste børn kan lege frit i det spændende nul-dybde område. Her er ingen risiko for at kunne komme til skade.

 

Vandet vælter ikke bare ud hele tiden. Der sker ingenting, hvis ikke en af stedets gæster sætter gang i festen. Først når der bliver trådt på en lille fodkontakt, begynder een af de forprogrammerede sekvenser. Derefter sendes vand afsted til først det ene sted og derefter til et andet sted. Efter et stykke tid stopper vandet igen og der skal sættes gang i en ny sekvens. Ved at blokere for vandet med fødderne ved et par “ground-sprays”, kommer der mere vand ud et andet sted. Og på denne måde aktiveres gæsterne i timevis, børnene begejstres og griner, og alle er glade.

 

Byens ansvarlige parkfolk er også meget glade. Vandet renses og genanvendes, og omkostningerne ved drift og vedligeholdelse er lavere end tidligere. Anlægget skal selvsagt tilses og kontrolleres jævnligt, men om morgenen starter det helt automatisk og om aftenen stopper det ved hjælp af en timer.

 

Anlægget i Gheluvelt Park viser med al tydelighed, at fordi Vortex udstyr og farver kan tilrettes og kombineres i det uendelige, kan anlæg passe ind overalt, på en sådan måde, at de ikke “støjer”, men falder naturligt ind i omgivelserne.

 

 

DET GAMLE SOPPEBASSIN

 

NYT DESIGNFORSLAG FRA VORTEX

 

RESULTATET

 

 

 

XXXXXXXXX

 

Se en kort video med anlægget her:

 

XXXXX